FC Vognfjederen & Olympia tager på flere årlige kolonier.
Maribo - Sommerkoloni
Hvert år, i den første uge af børnenes skoleferie, tager klubben på koloni til Maribo Sø Camping. Det er en dejlig campingplads på Lolland, der ligger ned til Maribo sø. Her bor vi i hyggelige hytter og har en dejlig ferie med afslapning og hygge med de andre børn, badning, ture til Maribo by og en hel dag i Knuthenborg Safaripark. Børnene bor sammen i hytterne og to gang i løbet af ugen, handler de selv ind og laver aftensmad sammen. Det plejer at være rigtig hyggeligt!
Vilde Vulkaner - Sommerkoloni
Musikfestival for børn i Vordingborg. Vi tager afsted den første uge i sommerferien, på en 3 dages telttur. Børnene kan selv optræde på den store scene, hvis de har dannet et band og øvet op til det i klubben. Det er en KÆMPE oplevelse. Desuden spiller store hotte kunstnere om aftenen til store koncerter.
Skitur - Vinterkoloni
Som noget nyt i år tager vi på ski i uge 7 (vinterferien), hvor børnene bor i hytter sammen og står på ski i løbet af dagene. Turen er for alle, både store og små, såvel som begyndere og øvede. Udover en masse motion, bliver det en tur med max hygge og samvær.